TRANSPORT PLAN
I har tidligere modtaget link til denne side. Alt er som tidligere. Der er lidt opdateringer i forhold til stedet, hvor vi skal bo telefonnummer mv. Her er der også en præcisering af, at vi ikke skal medbringe sengetøj.
OG en oversigt over hvem der kører med hvem frem til Rubjerg Knude.
Bil 1 – Lisbet + Mariane og Claus
Bil 2 – Annegrete + Lene
Bil 3 – Elisabeth + Anne Mette
Bil 4 – Per
Bil 5 – Daisy
Bil 6 – Lotte
Det er mange biler, men chefen for trafikkoordineringen fastholder antallet, da det ellers vil give os for megen ventetid på forblæste destinationer.
Vi mødes søndag d. 27 august kl. 12:00 ved parkeringsområdet tæt på Rubjerg Knude. Efter at have spist lidt af den medbragte mad går vi naturligvis op på toppen for at se tårnet, der blev flyttet efter vi sidst var der.
Fra toppen drejer vi mod nord og er på ingen tid i Lønstrup. Her kan der blive tid til en is inden vi går videre. Læg mærke til at afstandene er beherskede, så der er tid til at sidde i vandkanten og lade solen varme os. Sådan fortsætter det.
Fra Hirtshals er stranden bred som en motorvej hele vejen till Skagen.
Søndag d. 27 august – onsdag d. 30. august
Igen i år har vi besluttet at overnatte på samme sted i alle dage. Denne gang bliver det på et sted i Hirtshals, hvor vi kan få seng, morgenmad og madpakke til en rimelig pris. BB By the Sea – hedder stedet – og adressen er Kystvejen 53, Hirtshals. Telefon til stedet er : 9894 1248 / mail er: info@bbhirtshals.com
Du skal ikke medbringe sengetøj. Det ligger klar til os.
Der kan komme lidt udsving, men lige nu ser det ud til, at vi kan gennemføre vandreturen incl. transport i området til 1.350 kr. pr. person. Hertil skal lægges udgiften til transport fra egen bolig til Hirtshals.
Traditionen tro kommer Lisbet med bud på transportplan kort inden afgang, men det kræver, at I ved tilmeldingen markerer om I har bil med.
DEAD LINE FOR TILMELDING ER: LØRDAG D. 3. JUNI.
Vi håber, at se jer alle sammen. Kh. Annegrete, Lisbet, Per og Claus