VESTERHAVSVANDRERNE 2022

SIDSTE NYT FRA KOORGRUPPEN 15-06-2022

ARBEJDSFORDELING MADPAKKER OG OPVASK mv.

(opdateret d. 7. august)

INTRO TIL ÅRETS TUR 21-24 AUGUST.
Så er vi klar til næste etape langs havet. Vi starter naturligvis i Klitmøller og går direkte nordpå frem til Hanstholm og derefter nordøst mod Svinkløv. Vi har beregnet den samlede afstand til at være 55 km.

Koordineringsgruppen drog til området d. 27 april for at få de sidste detaljer på plads, så nedenstående er en opdatering af planlægningen. Annegrete måtte melde afbud til planlægningsturen, da hun fik gæster fra Norge, men resten af gruppen har arbejdet målrettet med etaper mv.

Vi er meget begejstret for dette års rute, der er varieret og med flere særlige oplevelser. Flere steder undervejs går vi forbi kuttere på stranden, og som et af de store højdepunkter skal vi passere Bulbjerg. Vi har været på toppen og vi har været på kysten, og må konstatere, at det i disse år er umuligt at passere på stranden. Vi skal derfor op over Bulbjerg.

Vi har tidligere år flere steder kæmpet med blødt sand. På årets rute er det et mindre problem, da der er faste stier lidt længere inde på land, men stadig fuld udsigt over havet. God kombination. Se fotos fra ruten i pdf nederst til højre her på siden.

TRANSPORT OG ØKONOMI
Når vi har tilmeldinger på plads laver Lisbet med vanlig sikkerhed en transportplan.
Når du tilmelder dig, skal du huske at markere, om du kan have bil med.

Vi har beregnet, at turen kommer til at koste ca. 700 kr. (excl. transport fra Aarhus). Når det kan gøres så billigt skyldes det overnatning hos Lisbet, der er billigere end hotel mv.

Se referat øverst med yderligere oplysninger om transport.

OVERNATNING
I år har vi mulighed for at bo på et landsted , hvor Lisbet har en andel. Det er et rigtig fint sted, hvor vi nemt kan bo hele holdet.

Den eneste ‘ulempe’ er, at vi ikke har nogen service på stedet. Vi skal lave det hele selv. Vi skal også gøre rent inden vi forlader stedet. Koordineringsgruppen er sikker på, at vi kan klare den udfordring. Vi har allerede lavet en plan for arbejdsfordeling – se øverst på denne side.

FØRSTE ETAPE – SØNDAG
Den første etape (søndag) giver sig selv…..
12 km Klitmøller – Hanstholm.
Vi mødes kl. 11:30 i Klitmøller – hvor vi spiser madpakker, og tager en dukkert inden afgang.

Når vi kommer frem til landstedet om aftenen har Lisbet købt ind til aftensmad til den første aften. Selve tilberedelsen samt forplejning i de efterfølgende dage klarer vi med en stram og retfærdig arbejdsfordeling. Per laver et overskueligt skema

ANDEN ETAPE – MANDAG
Den efterfølgende strækning er fra Vigsø strand til Lild strand. Vi starter ved Vigsø lidt øst for Hanstholm. På den måde undgår vi at vade rundt på havnen.
Etapen er på 15 km.

TREDJE ETAPE – TIRSDAG
Lild strand til Thorup Strand. På denne strækning skal vi passere Bulbjerg, som vi enten kan gå op over eller gå langs vandet. Eller rettere det vil nok være i vandet!!.

FJERDE ETAPE – ONSDAG
Thorup Strand til Svinkløv. Denne etape er på 12 km.
Vi slutter årets gang med kaffe og lagkage på Svinkløv Badehotel klokken 14:30

VIDEO
Se videofilm fra Thorup Strand (45 sekunder)

De bedste hilsner fra koordineringsgruppen: Lisbet, Annegrete, Per og Claus


2020 – KLITMØLLER TIL SVINKLØV
THORUP STRAND
THORUP STRAND

HOLDET I 2022

Annegrethe Schmidt 
Anne Mette Kristiansen
Allan Baumann
Claus Jensen
Elisabeth Jacobsen
Lene Mogensen
Lisbeth Markor
Lotte Kronborg
Mariane Aarhus
Per Jørgensen 

Daisy har fået for meget i kalenderen, så hun må aflyse sin deltagelse i år.