Spring til indhold

HAVVANDRERNE 2025

Kære vandrefæller

Koordineringsgruppen har holdt møde for at gennemtjekke programmet. Der er stadig tjek på det kan vi konstatere. Se detaljer nedenfor.

Fra Aarhus starter vi ud kl. 9:00. Lisbeth og Per lægger bil til. Opsamlingssteder mv. tages i de enkelte bilgrupper:
Lisbet, Lotte, Elisabeth og Claus
Per, Lene og Anne Mette.
Mariane og Allan kommer fra øst – og koordinerer måske?

Sørg for at have en madpakke med, der kan fortæres på færgen mellem Fåborg og Ærø. Per sørger for morgenmad og råstof til madpakker til mandag.
Vi efterlyser en gruppe, der vil købe ind til morgenmad og madpakker til de øvrige dage.

I Marstal er der flere steder, hvor vi kan spise. Vi har ikke lavet faste planer, men vil dog anbefale, at vi spiser sammen tirsdag aften evt. på Marstang.

Vi glæder os til at se jer.
Lisbet, Per og Claus


Vandretegningen er et resultat af et møde med en ChatGP.

24.08 søndag

SAMLING I FÅBORG
Vi mødes i Fåborg, hvor vi pakker rundt på tasker og kufferter, så vi kan nøjes med at medtage en enkelt bil til Ærø. Lisbet og Per koordinerer.
På øen tilbyder de gratis buskørsel, så der er ikke nogen grund til at have biler, der kører frem og tilbage denne gang. Vi kører med bus.
Nærmere detaljer kommer senere, men det ligger dog fast, at vi tager færgen fra Faaborg til Søby kl. 11:50.

Det kan anbefales at medbringe en madpakke, der kan fortæres på sejlturen, så vi er klar til at tage bussen direkte til første vandreetape.

FØRSTE ETAPE – UREHOVED
Vi tager bussen hen over Ærø til Ærøskøbing, hvor vi skal vandre turen rundt om Urehoved. Den tur giver os mulighed for igen at gå mange kilometer i vandkanten. Når vi er færdige er der en mulighed for at gå op gennem hovedgaden i Ærøskøbing inden vi igen tager bussen denne gang i retning af Marstal. Afgang Ærøskøbing kl. 17:25, og vi lander i Marstal 25 minutter senere.
Bussen holder ved havnen tæt ved vores vandrehjem/ hotel. Femmasteren hedder stedet. Der er dog ingen master på huset, men i stedet 5 skorstene.

25.08 mandag

ANDEN ETAPE – VODERUP KLINT
9:55 skal vi igen med bussen frem til et sted, hvor vi ret hurtigt kan komme frem til den vestlige kystlinje. Her ligger Voderup Klint, der fremhæves som et meget interessant område at besøge. Her er der stisystemer rundt på klinten, og vi kan komme ned og gå lang vandkanten. Der er tale om ca. 9 km, men i et terræn der er langt mere kuperet, end det vi har været vant til.
Vi fanger bussen i nærheden af Bregninge, når vi skal tilbage til Marstal.

26.08 tirsdag

TREDJE ETAPE – BIRKHOLM
Turen går til øen Birkholm. Vi har reserveret 9 pladser på færgen Birkholmposten til tirsdag d. 26. august med afgang fra Marstal kl. 09:15 og retursejlads fra Birkholm kl. 13:30.
Færgen er ikke stor. Vi kommer til at fylde det meste. Ifølge Simone, der styrer bookning med meget mere, kan man på to timer nå at afprøve alle øens stier. Så øen er heller ikke stor.

FJERDE ETAPE – ERIKS HALE/ FREDERIKSØ
Tilbage i Marstal holder vi en pause, og vandrer kl. 15:00 til Eriks hale og Frederiksø. Den tur klarer vi uden bus.

Middag. Tirsdag aften vil vi gå ud og spise evt. på stedet, der hedder Marstang. SE HER

27.08 onsdag

FEMTE ETAPE – VITSØ
Sidste dag på Ærø så vi skal have transportbilen pakket om morgenen, så vi kan stige på bussen kl. 9:55 med kurs mod Vitsø, der ligger tæt på Søby, hvor vi skal med færgen kl. 15:45.
Inden vi forlader Ærø skal vi vandre en etape mere. Denne gang er det en rute, der går rundt om Vitsø. Området omkring søen er for relativt få år siden (2009) blev opgivet som tørlagt område, og i stedet er ført tilbage til et sammenhængende naturområde, der har særlig stor betydning for fugletræk mv.
Ved området ligger Søbygaard der i dag er et mødested med musik og udstillinger. Der er blandt andet en samling af glasmosaik af Sven Havsteen-Mikkelsen, der boede på øen. Hvis alt går efter planen kan vi nå at gå lidt rundt på Søbygaard inden vi tager bussen det sidst stykke frem til færgen.

DELTAGERE

Anne Mette Kristiansen
Allan Baumann
Claus Jensen
Elisabeth Jacobsen
Lene Mogensen 
Lisbet Markor
Lotte Kronborg
Mariane Aarhus
Per Jørgensen 

AFBUD
Daisy

HOTEL / VANDREHJEM

MAD – MAD OG MAD
På stedet er der mulighed for at købe sig til en stor morgenmadsoplevelse. I koordineringsgruppen er vi dog enige om, at prisen er for pebret (145 kr.).
Vi har derfor valgt, at vi selv køber ind og får sikret en god morgenmad samt det nødvendige til nogle solide madpakker.
Den del kommer der flere detaljer om inden vi tager afsted.