Jeg har altid fotograferet meget. Farven, lyset eller skyggen fra et træ får mig til at sætte kameraet for øjet. Langt de fleste fotos skydes i hverdagens hverdagsagtige bevægelser, hvor ting gentager sig igen og igen i rytmer, så de nemt bliver usynlige
Med jævne mellemrum falder jeg over en tematik, der får lov til at styre en del af min visuelle opmærksomhed. Vindfløje eller vejrhaner var i mange år et så integreret tema, at jeg blev overrasket, når jeg kommet lidt på afveje og der fandt en ny udgave, som jeg ikke havde set (fotograferet) før. Se selv efter. I områder hvor der har været en dygtig måske ligefrem kreativ smed kan man finde masser af vejrhaner, grise, hunde mv., hvor det så tynder ud igen efter 15-20 km. Det meste af familien begyndte også at kigge med, så vi var en lang periode godt orienteret på det punkt.
Som fotograf er man af gode grunde påvirket af vejr, vind og årstider. Højsommeren kan dog hurtigt blive for grøn og vinteren for grå, så det er godt med et farvemæssigt boost midt i det hele. Sådan er tulipanen. Når den dukker frem i butikker og senere i egen have, så er der farvemæssigt fest. Jeg har fotograferet talrige tulipaner, der med deres farvemæssige overskud og intensitet har givet tro på, at det nok skal komme – foråret som man kan vente så uendeligt efter. At nogle af de bedre tulipaner så også går hen og er mega flotte, når de falmer og falder sammen gør det kun endnu bedre.
Valmuen har også været et tilbagevendende motiv. De er dog vanskelige at fotografere. Den røde farve bliver for postulerende, men det øger blot energien i at prøve det af endnu engang. Skoven er et interessant tema. Hvis vi skulle give den en farve vil det formentlig være – grøn. Men sådan er det slet ikke altid. I store dele af året er skoven uden blade, så stammernes farver og grafiske former bliver langt mere tydelige. Jo mere jeg kigger på vinterens skove jo flere farver kan jeg se.
Tilfældigheder er afgørende. En dag får jeg taget et interessant foto af streger på vejen, og derefter ser jeg nærmest ikke andet. Det er virkelig tankevækkende så meget, der males på asfalten for at styre vores bevægelser som fodgængere, bilister mv., Med den rette vinkel kan de være ret flotte.
Det største tema har været/ er fortsat persianas der er katalansk og betyder skodder. Jeg har hundredvis af fotos med skodder fra Grácia, Barcelona. Jeg har udstillet dem, og arbejder p.t. på at udgive en bog med dem (I Barcelona naturligvis).
Hvis du er nået helt frem til den her side, og har lyst til at sende en hilsen, så er det nemt og hurtigt.