Spring til indhold

VESTERHAVSVANDRERNE 2021

INTRO
I år skal vi krydse Limfjorden. Vi skal ud og sejle. Ikke nogen lang tur, men alligevel! Ja – ikke nok med det – vi skal også en tur med tog. Ikke nogen lang tur, men alligevel!! Dertil kommer, at vi trækker ruten ind bag yderste klitrække efter Lodbjerg fyr, da stranden efter sigende er ret blød. Stien mellem klitterne – den sorte rute – er til gengæld med fast grund under fødderne, så der kan holdes en god marchhastighed.
2021 bliver en fortsættelse, men også med flere variationer.

TILMELDING
Der er styr på tilmeldinger – en stabil gruppe må man sige, der nu også kan kramme efter coronabølgen. Det er dog ikke noget krav!!

DATOER
Søndag d. 29. august – start på ruten
Onsdag d. 1. september slutter vi.


OVERNATNING
Vi har besluttet, at Agger Vandrehjem skal være vores domicil alle dagene.
Stedet er allerede bestilt og bekræftet.


AFSTAND

Per har målt strækningen til 55 km. Det er lidt kortere end hvad vi tidligere har præsteret, men det skal jo passe med geografien. Denne afstand kan suppleres med gåture til stranden om aftenen, hvis behovet for at bevæge sig ikke er helt på plads.


ETAPER

Koordineringsgruppen har været i området for at sikre os, at der er styr på det meste, og alligevel lidt elastik i programmet.
Første etape fra Vrist til Thyborøn giver nærmest sig selv. Sådan er det også med den 2. etape – Fra Agger Tange frem til Lodbjerg Fyr. Etapens længde er afpasset til de muligheder, der er for at komme til og fra stranden (biler, parkering mv.) Den 3. etape bliver årets længste – næsten 20 km op til Nørre Vorupøre, men dog med en god lang pause ved Stenbjerg Landingsplads. Den 4. etape – den sidste dag – er kun på 14 km, vi skal have energi til hjemturen.

SIDSTE OPDATERING D. 16. JUNI

Helt frem til afgang kan der komme opdateringer her på siden. De vigtigste i dag er tidsjusteringer i søndagens program – samt et velkommen til Inger Falgaard, pensioneret pædagog, der kender flere i gruppen.

Langt det meste af turen er på plads nu, men vi har fortsat lidt kommunikation kørende i forhold til restaurantsbesøg. Vi satser på, at vi kan få plads på Agger Darling én af dagene.
Køregrupper og plan med fordeling i forhold til overnatning er på plads, så i koordineringsgruppen er vi faktisk ret tilfredse. Vi er klar – husk at varme op hen over de næste par måneder 🙂


Skriv endelig hvis I finder fejl eller mangler.


DIVERSE LINKS

TOG – SE HER │ FÆRGE – SE HER.


De bedste hilsner fra:

KOORDINERINGSGRUPPEN Annegrete, Lisbet, Per og Claus

TILMELDTE TIL ÅRETS VANDRETUR

Annegrethe Schmidt
Anne Mette Kristiansen
Allan Baumann
Claus Jensen
Daisy Elise Pedersen
Elisabeth Jacobsen
Lene Mogensen
Lisbeth Markor
Lotte Kronborg
Mariane Aarhus
Per Jørgensen

Inger Falgaard – ny på holdet.